DERFOR SKAL DU BRUGE KARKLUDE UDEN MIKROPLAST

Og hvilken karklud er egentlig mest bæredygtig: Engangskluden eller bomuldskluden?

Svaret er ikke så entydigt, som de fleste ville tro. Der er nemlig både fordele og ulemper ved begge produkter. Det overraskede mig en del, da jeg læste dette, så jeg skyndte mig at læse hele artiklen fra Samvirke:

 

Strikket karklud uden mikroplast 

UDDRAG FRA ARTIKEL:

Engangskluden
Den er som oftest lavet af 80% viskose og 20% polypron, der er en polymer – dvs en form for plastik. Polypron kommer altså fra olie, der er et fossilt brændstof. Viskose kommer fra træ, der er nedbrudt og kemisk behandlet.

Fordele:

  • Fiberklude bruger ikke af jordens vandressourcer, og vandmiljøet påvirkes ikke af forsuring og forurening i samme grad, som ofte er resultatet af tekstilproduktion.

Ulemper:

  • Brugte man kun kluden én gang, vil engangskluden være mindst miljøbelastende i produktionen, sammenlignet med bomuldskluden. Men man genbruger jo lige præcis bomuldskluden, så engangskluden taber her.
  • En engangsklud kan, på grund af dens sammensætning af forskellige materialer, ikke genanvendes.
  • Plastikken i kluden bliver vasket ud efterhånden og ender som mikroplast. En stor del fanges på kommunale rensningsanlæg. Hvad der i udgangspunktet kunne være godt, kan også være skidt:

Nogle kommuner sender slammet, hvor mikroplasten gemmer sig, til forbrænding, og vi får dermed varme ud af spildproduktet, og mikroplastik ender ikke i naturen. Andre kommuner sender slammet med landbruget ud på marker som gødning. Her ender mikroplasten så på marken, og til sidst ryger det med regnvandet ud i åer, søer og havet.

 

Bomuldskluden
Bomuldsklude er lavet af garn, der er vævet af bomuld. De er ofte indfarvet.

Fordele:

  • Bomuldskluden er lavet af et fornybart materiale. Der kan dyrkes bomuld igen og igen.
  • Når bomuldskluden er slidt og ikke kan bruges som klud længere, kan materialet stadig genanvendes, hvis du smider den i tekstilcontaineren på genbrugspladsen.

Ulemper:

  • Produktionen af bomuld bruger meget vand, ligesom der sprøjtes med sprøjtegifte og bruges mange kemikalier i produktionen af konventionel bomuld. Det er en stor belastning for miljøet. Hvis kluden er af økologisk bomuld er der dog ingen brug af sprøjtegifte.

I det samlede miljøregnskab skal du også huske, at der bruges energi på opvarmning af vandet, strøm til vaskemaskinen og videre behandling af spildevandet. Kommer energien ikke fra miljøvenlige kilder, vægter de mange vaske væsentligt til den negative side i det samlede miljøregnskab for bomuldsklude.

 

Konklusion:

Vælg altid klude, der kan genbruges!

Ting skal så vidt muligt være lavet af ét materiale, som man kan aflevere på genbrugsstationen, når produktet er udtjent. Så selvom både engangskluden og bomuldskluden har fordele og ulemper, er det genanvendelsesfaktoren der vinder. Køb derfor din karklud af bomuld - og helst økologisk bomuld.

Kilde: Artikel fra Samvirke

 

Svaret var som vi forventede:

"Bomuldskarkluden uden mikroplast forurener mindst!"

Men beklageligvis kræver bomuldskluden en del under forarbejdningen. Derfor er det vigtigt, at den er lavet af økologisk bomuld, og genbruges mange gange.
  
Alle karklude, der findes i shoppen hos Den Grønne, er uden mikroplast og er produceret af økologisk bomuld, som er GOTS certificeret - Global Organic Textile Standards. Det er den vigtigste internationale standard for økologiske tekstiler og er en anerkendt certificering, som giver garanti for en miljømæssig, ansvarlig- og bæredygtig produktion.

 

FAKTA

GOTS certificeret bomuld er dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning, og spinde-, væve-, og indfarvningsprocessen (hele produktionskæden) lever ligeledes op til strenge økologiske krav. Desuden indeholder GOTS certificeringen en del sociale og etniske kriterier der er med til at sikre ordentlige forhold for produktionsmedarbejderen, der til dagligt arbejder med bomulden.

 

 

I shoppen kan du både finde karklude, som er vævet eller strikket af økologisk bomuld. Mærkerne hedder The Organic Company og By LOHN. De er begge danske firmaer, som ønsker at værne om vores miljø og være med til at bidrage til den bæredygtige udvikling. Karkluden fra The Organic Company har endda vundet en test foretaget af Politikken. Se TEST her.

Test af økologisk karklud

Vi har også et helt andet produkt indenfor miljøvenlige karklude. Nemlig en klud, der er fremstillet af 70 % træfibre og 30 % bomuld. Denne bløde og 100 % naturlige karklud er fri for skadelige farvestoffer. Den kan vaskes ved 60 grader i enten vaskemaskinen eller opvaskemaskinen. Karkluden er fra mærket Simple Goods.

Miljøvenlig karklud af træfibre og bomuld

Udskift din karklud ofte

Det er en god idé, at have et stort lager af miljøvenlige karklude liggende, så de kan skiftets ofte. Sundhedsstyrelsen siger, at for at opretholde en god hygiejne i hjemmet, bør man udskifte sin karklud mindst én gang om dagen. Hvis karkluden bruges til kødsaft, æg, eller jordrester fra grøntsager, bør man endda smide den til vask med det samme.

En anden vigtig ting, er at karkluden skal hænges til tørre efter brug, så den tørrer hurtigst muligt. Bakterier kan nemlig godt lide fugt. Så jo hurtigere din karklud bliver tør, jo færre bakterier dannes.

Karklud uden mikroplast

Alle karklude hos Den Grønne kan vaskes ved 60 grader. Noget som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle karklude kan klare, da det er vigtigt for hygiejnen. 

Heldigvis kan du hos Den Grønne, få rabat, hvis du køber flere karklude. De findes også i flere prislejer, så alle kan være med, når det handler om, at have bæredygtige karklude i sit hjem. Priser fra kr. 49,- (2 stk. pakke).

Du kan finde karklude, viskestykker og køkkenhåndklæder af bæredygtige materialer i shoppen samt mange andre miljøvenlige produkter, der kan gøre din hverdag mere bæredygtig. Se mere HER

Jeg håber du føler dig mere klædt på til at tage dine bæredygtige valg, der passer til din hverdag!

De grønneste hilsner
Tina

 


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort