Okay vi ved det godt - klimaet og biodiversiteten har brug for hjælp!!
Men hvordan gør vi? Giver mit bidrag overhovedet en effekt? Kan vi ikke bare vente på, at politikerne laver restriktioner og lovgivning? Tja ifølge forfatteren Pia Lund Nielsen af bogen “Et år for klimaet”, nytter vores bidrag. Effekten kan være stor, og hendes teori om at politikere først for alvor rykker, når presset fra befolkningen bliver stort nok gør, at vi som almindelige borgere bliver nødt til at gå forrest.
Forfatteren Pia Lund Nielsen har skrevet en bog om hvordan deres familie halverede deres klimaaftryk på et år. Samtidig fik de endda mere tid til familien. Ren win-win! De er en ret almindelige familie med to små børn og bor i en mindre jysk by i et almindeligt parcelhus. Det ligner vores familie på en prik, så jeg tænkte, hvis de kan, så kan vi også. Jeg har derfor, med stor inspiration til bogen, besluttet, at vi skal afprøve samme eksperiment for 2023.
Tiltag som vi vil prøve at implementere i løbet af året:
Januar: Købe-nyt-stop
Februar: Kødforbrug
Marts: Påvirkning af politik
April: Biodiversitet
Maj: Lokale fødevarer og madspild
Juni: Klimatilpasning
Juli: Klimavenlig ferie
August: Transport
September: Energi i huset
Oktober: Plastik
November: Streaming
December: Klimavenlig jul
Januar: Købe-nyt-stop
Vi har valgt, at det primært handler om at stoppe impulskøb, at reparere ting og købe genbrug. Hvis man endelig har brug for at købe nyt, så læg flere overvejelser i det, og vælg produkter af høj kvalitet, så det holder længere. Prioriter produkter, der er lokalt produceret og produkter, som er lavet af genanvendte materialer, eller økologisk dyrket. Endelig er produkter, som kan genanvendes mange gange også at foretrække fremfor brug-og-smid-væk-produkter.
Eksempler på produkter som kan genanvendes:
Tit har jeg stået i Netto eller Rema og ladet mig lokke af deres spot-varer. Jeg falder nemt for små kønne ting til hjemmet eller legetøj til børnene. Prisen er overkommelig og de fine produkter ligger og ser meget indbydende ud, men ofte mangler vi ikke noget. Jeg har de sidste par år øvet mig i at holde igen, så måske det kan hjælpe mig til at undgå disse impulskøb fuldstændigt nu. Problemet med impulskøb er, at det kun varmer kortvarigt. Produktet dækker også sjældent et reelt behov. Når man kommer hjem med købet, er der ikke plads i køkkenskabet, eller man har allerede noget der ligner. Vores skabe bugner af den slags indkøb, og som sjældent bruges og bare roder. Tit er der også tale om billige produkter af ringe kvalitet, som har en kort levetid. De er også tit produceret i lande langt væk fra Danmark og af forurenende materialer som plastik, der kan indeholde giftstoffer. Der er altså mange gode grunde til at droppe impulskøb.
Køb af “nyt”
Hvad så med de ting vi VIRKELIG mangler? Selvfølgelig har vi løbende behov for nye ting. Noget går i stykker, og børn har det med at vokse fra deres tøj. Specielt når man flytter, kan nye behov for møbler opstå. Det prøvede vi, da vi flyttede til et større hjem i sommer. I stedet for at drøne ud og købe nyt, gik vi på DBA og De Gule Sider først. Nogle gange var vi heldige. Vi fandt bl.a. en lækker retro-sofa i cognac-farvet læder og et smukt hvidt vitrineskab. Børnene mangler løbende tøj, som vi har fundet i den lokale genbrugsbutik. Problemet kan nogengange være, at møblet ikke findes brugt indenfor rimelig køreafstand eller de rigtige størrelser kun er i lyserød, når man har drenge. Her vil jeg fremover se om jeg kan være ude i bedre tid, så der er større chance for at finde det jeg mangler. Alternativt overvejer jeg også at reparere det tøj, der er huller i. Bliver spændende at se om drengene synes lapper er cool.
Hvis man virkelig har prøvet at finde et genbrugs-produkt, men forgæves, kan man godt forsvare ny-indkøb. Især hvis ny-indkøbet er af høj kvalitet og derfor kan holde længe, og måske er det tilmed lokalt produceret.
Produkter lokalt produceret og af høj kvalitet:
Hvorfor vi ikke bare kan vente på politikerne
I Danmark har vi demokrati - og heldigvis for det. Men desværre kommer demokratiet til kort på nogle områder. Vores politikere er afhængig af genvalg for at fortsætte deres arbejde. Her kan de blive for fokuseret på meningsmålinger, og de mangler mod til at træffe upopulære beslutninger. De fleste tiltag mod en mere klimavenlig fremtid har ikke den største tilslutning i starten. Og da slet ikke hos de borgere eller områder, som er direkte påvirket af restriktionerne. Viljen til forandring skal altså komme fra os allesammen. Som regel starter det i det små, men stille og roligt bliver vi flere og flere, der kræver handling. Vi kan dermed ende med at tvinge de folkevalgte til handling. Vi skal altså bare klø på med vores egne tiltag. Dele vores idéer, tale om vores tiltag og derigennem påvirke politikerne i en bedre retning for klimaet.