Sæbebær, Vaskenødder - 500 g
Sæbebær, Vaskenødder - 500 g
Sæbebær, Vaskenødder - 500 g

Cocoon

Sæbebær, Vaskenødder - 500 g

Normalpris 109,00 kr 0,00 kr Pris pr. stk. pr.
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

ØKOLOGISKE SÆBEBÆR 500 G. – NATURENS EGET VASKEMIDDEL

Økologiske sæbebær fra Cocoon Company er det mest bæredygtige alternativ til almindelige kemikalie-baserede vaskemidler. Samtidig er det utrolig skånsomt mod naturen og din privatøkonomi. Sæbebær er et økologisk, vegansk, allergivenligt og 100% naturligt vaskemiddel. Det kan bruges til alt fra tøjvask, opvask, rengøring til shampoo, håndvask og barberskum – oveni er det biologisk nedbrydelig. Sæbebær, eller vaskenødder som de også kaldes, er både utrolig effektive og samtidig enormt skånsomme. Med sæbebær kan du være sikker på, at dit vasketøj bliver friskt og rent, og mildheden i sæben vil bevare farverne og strukturen i dit tøj i længere tid. Sæbebær kan bruges til alt slags tekstil, heriblandt silke, uld og kapok. Så leder du efter et naturligt og miljøvenligt vaskemiddel, så er sæbebærrene lige det, du har ventet på. Denne pose indeholder 500 gram sæbebær og er en god størrelse til folk der gerne vil prøve at skifte sit normale vaskemiddel ud med sæbebær.

Vaskenødderne er også rigtig gode for din privatøkonomi. I en sæbebær pose med 500 g. er der til hele 180+ vaske.

Har man brug for at behandle nogle pletter på sit vasketøj, kan man med fordel bruge en naturlig PLETFJERNER BLOK også fra Cocoon.  

 

INGEN BRUG FOR SKYLLEMIDDEL MED SÆBEBÆR 500 G.

Modsat almindelige vaskemidler, som er hårdere ved tøjet, er det ikke nødvendigt at tilsætte skyllemiddel når man vasker med sæbebær, idet Saponinen i sæbebærret i sig selv virker naturligt blødgørende på tøjet. Ved at bruge sæbebær sparer man ikke kun kemikalierne i sit vaskemiddel, men også miljøbelastende skyllemidler. Selvom sæbebærrene ikke tilfører nogen duft til vasketøjet, vil tøjet alligevel dufte friskt og rent, idet sæben er naturlig antibakteriel og rensende. Har man alligevel lyst til, at vasketøjet skal dufte mere efter vask, kan man tilføre enkelte dråber af naturlig ÆTERISK OLIE fra Cocoon. Den giver dit vasketøj en dejlig sval duft af frisk Eucalyptus. Tilføj blot et par enkelte dråber til posen med sæbebærrene, eller til lidt vand, som dernæst tilføres skuffen til skyllemiddel.

HVAD ER BÆR MED SÆBE I?

Sæbebærret fra Sapindus Mukorossi indeholder fra naturens side et organisk stof der hedder Saponin, som er et naturligt overfladeaktivt stof med evne til effektivt at opløse og fjerne snavs fra overflader. Saponin findes naturligt i mange frugter og grøntsager f.eks. kikærter, sojabønner, tomater, spinat, quinoa, og beskytter frugten mod at blive spist af insekter, idet stoffet er naturlig antibakterielt. Almindelige vaskemidler indeholder også overfladeaktive stoffer eller tensider, men disse er oftest syntetisk fremstillede og indeholder, ifølge nyeste forskning, miljøskadelige og ikke-bionedbrydelige kemikalier for effektivt at kunne fjerne snavs fra tekstiler og overflader.

Forbrugerrådet TÆNK har skrevet en artikel om de allergifremkaldende og miljøpåvirkende kemikalier som almindelige kemikalie-baserede vaskemidler indeholder. De peger blandt andet på de konserveringsmidler, farver og kalkbindere, f.eks. phosphat, som er problematiske for miljøet, når de ryger ud med vores spildevand. De peger også på moderne vaskemidlers brug af optiske blegere eller blegemidler, som bleger urenheder og får tøjet til at se renere ud, men som både er miljøskadelige, svært nedbrydelige og kan give hudirritation hos nogle. Som i disse almindelige vaskemidler hæmmer Saponinen overfladespændingen i vandet, så snavset løsnes fra overfladen og vandet kan skylde overfladen ren, men gør det på en naturlig og miljøvenlig måde. Sæben frigives fra bærret når sæbebærrene blødgøres i vand.

Vaskeinstruktion til sæbebær

  1. Læg hvad der svarer til 4-5 hele sæbebær skaller (justér alt efter vaskemængde og renhed) i bomuldsposen og snør posen til.
  2. (Valgfrit) I tilfælde af en kort vask eller en vask ved lave temperaturer, kan det anbefales at lægge posen med sæbebær skaller i blød i et glas i et par minutter inden vask.
  3. Fyld vaskemaskinen med vasketøjet og læg bomuldsposen med sæbebær skaller ind sammen med vasketøjet. Har man lagt posen i blød, kan man med fordel hælde vandet ind oveni vasketøjet når man lægger den opblødte pose ind.
  4. Ved endt vask, læg bomuldsposen med sæbebær skaller til side, så de er klar til næste vask.
  5. Ved vask under 60 grader kan bærrene genbruges op til 4 gange, men ved 60 grader og over kan bærrene kun bruges 1-2 gange.

Hjemmelavet flydende sæbe af sæbebær

  1. Læg hvad der svarer til 15-20 hele skaller af sæbebær (ca. 50 gram) i en gryde med 2 liter vand og bring vandet til kog.
  2. Kog bærrene i 10-15 min ved lav varme.
  3. Tag gryden af varmen, dæk gryden til og lad væsken køle ned.
  4. Når væsken er afkølet, si skallerne fra og kom herefter væsken på flaske eller i et glas med låg. Sæben bør herefter opbevares i køleskabet, for længst holdbarhed.

De brugte sæbebær kan herefter genbruges op til 3 gange i 2 liter vand, eller indtil bærrene synes blege og bløde. Dette skulle give 7-8 liter flydende sæbebær sæbe.